Martin Krogh Mattuck har sved på panden, for om få dage skal Makerspace Næstved nemlig indvies.
Og forventningerne er store: Makerspace er et nyt kommunalt tilbud, som skal skabe en fælles makerkultur for børn, unge og voksne i dagtilbud, på skolerne, i uddannelsesinstitutionerne og i fritiden. En kultur, hvor alle bliver fortrolige med at arbejde eksperimenterende med analoge teknikker og digitale teknologier.
Martin er ansat som makerkonsulent og har ansvaret for at opbygge og drive det centrale makerspace, så det kommer flest mulige borgere til gavn.
– Makerspace Næstved skal være et samlingssted og en smeltedigel, hvor borgere i alle aldre, kunstnere, kulturfolk, institutioner og virksomheder kan mødes omkring kreativitet, det legende og det skabende – med processerne og læringen som omdrejningspunkt, fortæller makerkonsulent Martin Krogh Mattuck og fortsætter:
-…